Landsbypuljen 2010

Gårdens toft – markens skel

Torsdag d. 25. – fredag d. 26. februar 2010

Rødding Højskole

Dette møde sætter fokus på den middelalderlige gårds nære fysiske og mentale landskab, særligt toften og gårdens marker samt på markeringerne heraf. Der er gennem tiden registreret mange tofter, marksystemer og grænsemarkeringer, men ofte blot partielt. Mødet søger at give en status på vores viden om form og funktion på toften, ageren og deres fysiske såvel som symbolske grænser, på regionale og kronologiske forskelle og ligheder i materialet og variationernes baggrund. Desuden diskuteres konkrete udgravnings- og undersøgelsesproblematikker og prioriteringer i nuværende og kommende undersøgelser.

Torsdag d. 25.02.

10.00-10.30:  Ankomst til Rødding Højskole, indkvartering og formiddagskaffe

10.30-10.40: Velkomst v. Landsbypuljen

Mette Svart Kristiansen

Toftens udvikling

10.40-11.10: Gård og toft gennem 2000 år

Mads Holst, Jens Andresen, Mette Svart Kristiansen, Afd. For Forhistorisk arkæologi og Afd. for Middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus Universitet

Gårdsafgrænsninger og tofter kan i de arkæologiske, historiske og kartografiske kilder følges gennem mere end to årtusinder fra den førromerske jernalder til nutid. Igennem dette tidsrum ses både markante forandringer og langtidsstabilitet. Oplægget præsenterer nogle udvalgte hovedtræk i de fysiske gårdsafgrænsningernes udvikling fra jernalder til nyere tid, sådan som det tegner sig i det kildemateriale, der er til rådighed i dag. Derudover lægges der op til en diskussion af mulighederne for at sammenkæde forskellige principper for og strukturer i gårdsafgrænsninger med funktioner og betydninger af afgrænsningerne.

11.20-11.50   Middelalderlig landbebyggelse på Fyn – Nye udgravninger, bebyggelsesdynamik og

middelalderens landskabslove

Christian Juel, Odense Bys Museer

De seneste års fladeudgravninger af middelalderlig landbebyggelse på Fyn giver mulighed for at opnå en større forståelse af gårds- og toftestrukturer samt bebyggelsesdynamik. Fortolkningen af de konkrete arkæologiske spor er imidlertid sjældent uproblematiske eller entydige. Som oplæg til diskussion sammenholdes de arkæologiske spor fra udvalgte fynske lokaliteter med landskabslovenes oplysninger om tofternes størrelse, afgrænsning, beliggenhed og forandring.

12.00-13.00   Frokost

13.00-13.30   Tofter og hegn på Østergård

Anne Birgitte Sørensen, Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev

En præsentation af gårdstofter og hegn som de ser ud i den middelalderlige bebyggelse på Østergård i Sønderjylland. Udredningen af bebyggelsens udvikling har været vanskelig og givet anledning til en række metodiske overvejelser. Bebyggelsens udvikling viser, hvordan den deles op i stadigt flere og mindre gårde. Gårddelingerne illustrerer sammen med eksempler på gårdstoftens indretning hegnenes forskellige funktion. Endelig diskuteres hegnssporenes forskellige arkæologiske fremtræden.

13.40-14.10: Toftens rum, gårdens udseende – i Sønderjylland

Mette Sørensen, Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev

Dette oplæg vil tage udgangspunkt i gårde fra det sønderjyske område og undersøge forholdet mellem toften og gården. For hvad bestemmer toftens rum og gårdens udseende i Sønderjylland? Og hvad med det øvrige gammeldanske område? Ligeledes er udviklingen over tid interessant. Kan vikingetidens og den tidlige middelalders gårdstruktur ses som markant anderledes end senmiddelalderens og renæssancens?

14.20-14.50:  Vad vet vi om medeltida tofter i Halland?

Anders Håkansson, Lunds Universitet

Inlägget diskuterar den medeltida toften utifrån arkeologiskt och kulturgeografiskt material. I Halland överensstämmer toftnamn sällan med de kända gårdslägena vi ser i de historiska kartorna. Toftnamnen indikerar medeltida, övergiven bebyggelse. Men hur gamla är tofterna, hur är de avgränsade och vad innehöll de för typ av bebyggelse?

15.00-15.30:                       Kaffe

Skel og grænser

15.30-16.00:  Helt ude i hegnet?

Kamma Poulsen-Hansen & Palle Siemen, Sydvestjyske Museer

Grøfter, hegn og markskel dukker med mellemrum op på de store fladegravninger, der tegner sig efterhånden et billede af, at hegn, skelmarkeringer og grøfter findes udenfor de eksisterende landsbyer, men der behøver ikke at ligge middelalderlig eller yngre bebyggelse i nærheden. I oplægget diskuteres skelmarkeringerne som anlæg; hvordan skal de forstås, graves og sættes ind i en større sammenhæng? Der vil være eksempler fra museets udgravninger. Diskussionen om enkeltgårde vs. landsbyer – skelmarkering eller ej?

16.10-16.40:  Administrative skel – grøfter på udgravningen

Carsten Risager, Horsens Museum

På udgravningerne støder vi på mange forskellige slags grøfter, disse grøfter kan i mange tilfælde genfindes som skel på original-1 kortene. Skelgrøften er sandsynligvis det mest almindelige fortidsminde i Danmark, men også et af de mest oversete. Med den nylige digitalisering af original-1 kortene har vi fået nem adgang til at finde skelgrøfterne allerede i en indledende arkivalsk kontrol. Dette gør det lettere at tolke grøftanlægene og samtidig at lægge en strategi for undersøgelsen af de jordgravede administrative skel.

16.50-17.10:  Skelmarkeringer på Køgeegnen

Ulla Fraes Rasmussen, Køge Museum

I forbindelse med arkæologiske undersøgelser har Køge Museum i flere tilfælde afdækket sogneskel, vangeskel og tofteskel i det østlige Sjælland. Der gives eksempler på forskellige skelmarkeringer og anlæg, der kan knytte sig til gårdens eller stormandsgårdens drift samt rekonstruktionstegning af vangenes agre inden udskiftningen.

17.20-17.40   Skel og grænser gennem et mikroskop

Annine Moltsen, NOK

Ved hjælp af forskellige naturvidenskabelige undersøgelser vil det i mange tilfælde være muligt at komme nærmere selve anlæggenes funktion. Det kan enten være prøver udtaget i selve anlægget f.eks. blokprøver til laganalyser, pollenprøver og makrofossilanalyser, eller sammenlignende prøver fra de tilstødende arealer f.eks. mikromorfologiske og kemiske undersøgelser af marklagene. I indlægget vil de forskellige muligheder og erfaringer blive gennemgået.

18.00-19.30   Aftensmad

19.30- 20.00  Hvor går grænsen? Fænomenologisk analyse af rurale bygningsmiljøer

Poul Baltzer Heide, Afd. for Middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus Universitet

Ligesom alt andet defineres ’gården’ på baggrund af dens afgrænsning imod omgivelserne, men dette er en kompliceret sag. Med traditionelle arkæologiske midler er vi ofte henvist til at betragte denne grænse som noget absolut og geografisk klart afgrænset, også selvom dette måske ikke er nogen reel repræsentation af datidens virkelighed. Med udgangspunkt i fænomenologiske feltarbejder fra middelalderens Island og Grønland vil jeg demonstrere hvorledes gårdens afgrænsning kan betragtes mere dynamisk, og lægge op til en diskussion om, hvordan disse metoder kan implementeres i de bebyggelsesformer, der dominerer sydskandinavisk arkæologi.

21.00             Aftenkaffe

Fredag d. 26.02

08.00-09.00   Morgenmad

09.00-11.00   Ekskursion til Frederiksnåde v. Vorbasse

Fællestransport i private biler (35 min køretid).

Kolonien Frederiksnåde blev anlagt i 1790/91 på foranledning af Frederik V, som led i opdyrkning af den jyske hede. Opdyrkningen blev foretaget af tyske landmænd (kartoffeltyskere) som var inviteret til landet. Dele af bebyggelsens hegn tegner sig endnu i landskabet.

Toft og ager på kort og i felt

11.00-11.30   Historisk-geografiske kilder til gårdenes tofter og nære agre i dyrkningsfællesskabets tid

Peder Dam, Afd. Historie, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet

Særligt tre historisk-geografiske kilder må fremhæves: Chr. V’s matrikels markbøger fra 1682-1683 med detaljerede opmålingsdata af alle agre, de detaljerede rytterdistriktskortene 1:4.000 fra 1768-1772 (dvs. før udskiftningen) og endelige udskiftningskortene ligeledes i 1:4.000 fra omkring 1800, der viser den planlagte overgang fra dyrkningsfællesskab til individuel drift. Hver af kilderne har deres styrker og svagheder ifht. at få et overblik over den gamle tofte. Oplægget vil dels fokusere på en vurdering af kildematerialet, dels forsøge at opsummere hvad vi kan drage af konklusioner om tofternes- og de nære markers udformning ud fra dette.

11.45-13.00:                       Frokost

13.00-13.30   Landsbymarkens fysiske udseende i middelalderen

Lars Agersnap, Viborg Stiftmuseum

Opfattelsen af landsbymarkens fysiske udseende i middelalderen er i høj grad præget af de skriftlige kilders vidnesbyrd fra landskabslovene til ophævelsen af dyrkningsfællesskabet. Den traditionelle opfattelse peger på, at landsbymarken først ved introduktionen af vangebruget i løbet af 1100-1200-årene antog de fysiske former, som den endnu havde i 1600-1700-årene. Hidtidige arkæologiske undersøgelser har støttet denne opfattelse, men de sidste 10-15 års undersøgelser af agerrener, afgrøderotation og plovspor viser, at de fysiske former i vid udstrækning må have været velkendte adskillige hundrede år før.

13.40-14.00   Afsluttende diskussion samt kommende møde