Landsbypuljen 2012: Store og små bønder – differentiering i middelalderens landbebyggelse

By , 08/10/2012

Landsbypulje 2012

Store og små bønder – differentiering i middelalderens landbebyggelse

Kongskilde Friluftsgård
Tystrup Bavelse v. Sorø

Torsdag 4. oktober – Fredag 5. oktober
Dette møde vil diskutere en differentiering i den middelalderlige landbebyggelse baseret på arkæologiens data. Fra de skriftlige kilder kendes et socialt, økonomisk og politisk hierarki, som bebyggelsesarkæologien i nogen udstrækning har forsøgt at genfinde. Men hvilke hierarkier kan arkæologien finde? Og hvordan kommer vi videre herfra? I hvilken udstrækning kan vi på nuværende tidspunkt udskille sociale variable fra regionale og kronologiske?

Torsdag d. 4. oktober

10.00-10.25 Ankomst, kaffe og rundstykker

10.25-10.30 Velkomst v. Landsbypuljen

10.30-11.15 Bjørn Poulsen: Det ulige samfund – Rig og fattig i senmiddelalderen
Danmarks bondebefolkning i middelalder og tidlig moderne tid var formentlig relativt velstående. Men der var stor ulighed i landbefolkningen, også efter den senmiddelalderlige udvikling havde udjævnet de største forskelle i landsbyerne. Dette kan kvantificeres ud fra skattelister. Skattelisterne over ”de rige bønder” i Nordsjælland fra Christian II’s tid viser store forskelle i formuefordelingen – og at gårdstørrelser og rigdom ikke var afhængige størrelser. En anden skriftlig kilde til rig og fattig er skattelister fra hertugdømmet Slesvig fra 1530’erne og 1540’erne, der demonstrerer interne forskelle og store regionale forskelle med Vestslesvig som det mest differentierede område og som området med flest meget rige bønder. En sammenligning med byerne i området gør det klart, at de rige bønder i Slesvig var på formueniveau med borgerne her. Bondesamfundet var bestemt et sted med både rige og fattige.

11.15-12.00 Mats Riddersporre: Historiske kort som kilde til den sociale struktur i landbebyggelsen
Stora och små stormän. Social stratifiering i medeltidens landsbyar. Spår av äldre strukturer som de framträder i historiskt kartmaterial från 1600- till 1800-tal.

12.00-12.45 Mads Holst: Regionalitet og analogier i vikingetidens bebyggelse. Sammenhæng mellem struktur og status
Statusforskelle kan erkendes i vikingetidens landbebyggelse både i genstandsfund og arkitektur. I arkitekturen er det ikke mindst størrelsesforskelle i gårdene, som har påkaldt sig opmærksomhed. Disse forskelle kan på flere bebyggelser ses at falde i faste kategorier, der synes at afspejle en underliggende reguleret differentiering. Der er imidlertid store regionale forskelle i, hvordan de statusmæssige forskelle kommer til udtryk. Det ser således ud til at der i vikingetidens landskab eksisterede forskellige organisationsformer med varierende grad af reguleret differentiering.

12.45-13.00 Diskussion

13.00-14.00 Frokost

14.00-14.30 Janne Kosior: Kontinuerlig differentiering i struktur og socialstatus? Eksempler fra det østjyske
Arkæologiske undersøgelser i det østjyske viser flere steder omfattende ændringer i de middelalderlige landbebyggelsers struktur – både internt i den enkelte bebyggelse og inden for ressourceområdet. Andre steder ser det derimod ud til, at i og mellem landsbyerne har været stabil fra den tidligste middelalder og frem til, at vi får de første dækkende skriftlige kilder på egnen: 1688-matriklen. Kan ovenstående problematik være et udtryk for en udflytningen af stormandsmiljøer og hovedgårde fra landsbyerne i løbet af middelalderen, og medfører dette “polariserede” og “centrerede” ressourceområder og ejerlavsstrukturer? Ud fra cases vil der gives eksempler på, hvordan retrogressive analyser af arkæologiske data, gamle kort og skriftlige kilder kan indikere skift eller stabilitet i bebyggelserne.

14.30-15.00 Christian Juel: Variation i den middelalderlige landbebyggelse på Fyn. Bebyggelsesstruktur og bebyggelsesdynamik som udtryk for social differentiering?
Den middelalderlige landbebyggelse på Fyn er præget af stor variation når det gælder hustyper og genstandsfund. At knytte denne variation til de sociale, økonomiske og politiske skel, vi kender fra de skriftlige kilder, er dog forbundet med flere problemer. I et forsøg på at komme videre med forståelsen af bebyggelsen, inddrages derfor også forskelle i bebyggelseskontinuitet og de dynamiske forandringer i toftestrukturen, som er dokumenteret arkæologisk.

15.00-15.30 Kaffe (og gruppebillede)

15.30-16.00 Linda Rosendahl: Social differentiering og gårdene i Örja, Skåne
Under sommaren 2010 undersöktes den historiska (lands-) byn Örja, utanför Landskrona i västra Skåne, och den arkeologiska slutundersökningen berörde fyra kända gårdslägen för gårdarna nr 1, 12, 20 och 16. Vid undersökningen påträffades bebyggelselämningar
från sen vikingatid till nutid och närmare 5000 fynd. Redan under fältarbetet konstaterades att gårdarna skiljde sig från varandra både genom storlek och genom fyndsammansättning, gård nr 1 var störst och hade varit i bruk fram till år 2009, på gård nr 12 verkade invånarna ha specialiserat sig på fiske och ett rökeri kunde påvisas. Gård nr 20 var något mindre än de två föregående och verkade ha haft någon sorts utskänkningsfunktion då ett flertal kannor i äldre rödgods påträffades i ett av husen. Gård nr 16 framträdde som en gårdsenhet i början av medeltiden, men kom sedan endast att utgöras av ett gatehus, det vill säga ett bostadshus för de i byn som inte hade en egen gård, till exempel hantverkare eller personer som arbetade inom jordbruket. En social stratifiering mellan de fyra bebyggelseenheterna framträdde tydligt i materialet.

16.00-16.30 Kamma Poulsen-Hansen: Smedens/håndværkerens status i middelalderens landsbysamfund
Oplægget omhandler middelalderens håndværkere og hvordan vi ”finder” dem på arkæologiske udgravninger. Der tages udgangspunkt i den efterhånden kendte lokalitet Guldager nord for Esbjerg og de to smedjer, der blev fundet i denne landsby. Med udgangspunkt i fundet af andre smedjer og de skriftlige kilder, der findes om middelalderens håndværker lægges der op til en diskussion af de arkæologiske fund i forhold til de skriftlige
kilder og om hvorvidt vi kan blive bedre til at finde middelalderens håndværker gennem andre udgravningsmetoder? Samtidig ses der på hvilken status middelalderens håndværker/smed har haft, hvis man ser på de arkæologiske kilder. Hvordan skal middelalderens håndværker forstås i sammenhængen med den øvrige landbefolkning?

16.30-17.00 Jesper Langkilde: Keramik fra middelalderlig landbebyggelse – hvad er det værd?
Med udgangspunkt i tidligere forskning vil jeg i foredraget forsøge at belyse muligheder og begrænsninger for anvendelsen af keramikfund som kilde til differentiering indenfor den middelalderlige landbebyggelse. Baggrunden for foredraget er et nyligt påbegyndt ph.d.-projekt omhandlende keramik og kulturel identitet på Fyn ca. 950-1450. Projektets sigte er så vidt muligt at inddrage fund fra alle typer lokaliteter, herunder landbebyggelse, med henblik på at identificere kulturelt eller socioøkonomisk betingede forbrugsmønstre.

17.00-17.30 Susanne Østergaard: Husdyr og social stratifikation
Den middelalderlige gårds økonomiske og sociale status hænger generelt nøje sammen den mængde jord og/eller naturressourcer gården kan disponere over, – og dermed hvor mange og hvilke dyr gården kan levere føde til. Dermed er der en direkte sammenhæng mellem mængden af dyr/sammensætningen af dyrearter på gården og gårdens økonomiske formåen. I dette oplæg diskuteres dyreknoglernes muligheder og begrænsninger som indikator for gårdens økonomiske placering.

17.30-18.00 Diskussion

18.00-19.30 Aftensmad

19.30-20.00 Thomas Bertelsen: Kirkebygningen som udtryk for hierarki

20.00-20.30 Jakob Kieffer: Sognedannelse, kirkestruktur og hierarki – stormænd og gårdkirker 
Kirkerne er – vel delvist i mangel af andet og bedre landsækkende kildemateriale – blevet brugt til at vurdere og beskrive fordelingen af og udviklingen i landets bebyggelse og befolkningstal. Deres eksistens, deres arkitektoniske udformning og til dels deres nærmeste omgivelser er også blevet betragtet som resultat af stormænds økonomi, beslutninger, ambitioner mv. Oplægget vil dels behandle sammenhængen mellem stormand og (gård-) kirke og dels mulighederne for via kirkerne at se et hierarki blandt stormændene.

20.30-21.00 Diskussion


Fredag d. 5. oktober

08.00-09.00 Morgenmad 

09.00-09.30 Sarah Croix: Salsbygningen og dens rolle i arkæologiens forståelse af vikingetidens samfund
Salsbygningen spiller en stor rolle i forståelsen af de højere samfundslag i vikingetidens arkæologi. Denne arkitekturform, beskrevet ud fra arkæologiske levn, knyttes ofte til stormænd, og bruges som kriterium for en hierarkisk klassifikation af bebyggelser. Men kan man relatere en arkæologisk bygningstype til en særlig socialgruppe, og tage den som udgangspunkt for en diskussion af denne? Fra et forskningshistorisk perspektiv ønsker jeg i dette oplæg at diskutere definitionen af salsbygninger og arkæologernes brug af disse for deres analyse af sociale strukturer.

09.30-10.00 Anna S. Bech: At bygge sig stor og mægtig. Eksempler på social differentiering gennem arkitekturen i vikingetid
Stormandsgården i vikingetid forbindes ofte med større huse, større tofter, større gårde og større mængder fund, end der er fundet på den almindelige gård. Størrelsen har sandsynligvis også været væsentlig i spillet om det sociale hierarki, men samtidig er størrelsen jo ikke alt! Også gennem analyser af arkitektur og den rumlige indretning kan den sociale differentiering afspejle sig – og måske oveni købet give et mere differentieret billede af det sociale spil om magten. I oplægget vil eksempler på social differentiering gennem arkitekturen blive diskuteret med udgangspunkt i Toftegård ved Strøby, men også andre eksempler fra Sjællands og Skånes vikingetidsbebyggelse vil blive inddraget.

10.00-10.30 Formiddagskaffe

10.30-11.00 Charlotte Boje H. Andersen: Nebel i Thy- et nyt projekt
Hovedgården Nebel nævnes første gang i 1365 og kan følges helt op til nutiden. Gårdens historie er præget af nedgang, som skyldes sandflugt. To gange må gården flytte – i 1632 og 1892, hartkornstallet er jævnt faldende, og man kan også se, at ejerkredsen ”falder i graderne” op gennem tiden. Gården er fysisk overleveret som tre tomter, hvoraf den ældste (fraflyttet i 1632) efter al sandsynlighed viser sig at være et middelalderligt voldsted med interessante bygningsrester og fund. Hvor gården lå 1632-1892, er der også bevaret bygningsrester, som kan kobles med forholdsvis detaljerede beskrivelser af huse og interiør. Efter 1892 var en af Thys største hovedgårde reduceret til et husmandssted, der blev revet ned i januar 2012. Projektet omkring Nebel er i sin vorden, men netop diakrone forandringer i det sociale miljø kommer tydeligt til udtryk og vil være i fokus.

11.00-11.30 Trine Borake: Projektpræsentation Sjællands Middelalder

Den middelalderlige landbebyggelse har længe været overset i den danske arkæologiske forskning. Det søger projekt Sjællands Middelalder at råde bod på. Formålet med projektet er
at gøre akkumuleret og fremtidig empirisk materiale om den middelalderlige landbebyggelse tilgængeligt og brugbart fagligt såvel som for den almene befolkning, og at bruge det arkæologiske materiale aktivt til at skabe kendskab og ejerskab til kulturarven med særligt fokus på lokale og regionale kendetegn, dynamisk udvikling og udkantsproblematik. Gennem en præsentation af projektet er det ønsket at skabe en diskussion om problemstillinger og mulige løsningsmodeller, om struktureringen, metoder og prioriteringer i udforskningen af den middelalderlige landbebyggelse.

11.30-12.00 Afsluttende diskussion

12.00-13.00 Frokost

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Panorama Theme by Themocracy